Hippo Tours | Rejsebureau der sælger riderejser til 50 destinationer verden over

Hippo Tours galopperer derudaf

Hippo Tours og indehaverne ægteparret Riisom sælger riderejser i hele verden til kunder i Danmark, Norge og Sverige. Med Google har ægteparret formået at få en glimrende forretning op at køre. De potentielle destinationer researcher de via Google Search inden de rejser ud og tester lokale samarbejdspartnere for at være sikre på, at kvaliteten er i orden. Ægteparret har fra starten villet være et nicherejsebureau med fokus på onlinesalg. De bruger både Analytics og AdWords til at udvikle deres hjemmeside og tiltrække skandinaviske gæster til deres rejser. ”Vi optimerer løbende vores AdWords-konto. Over årene har jeg skåret ned på offline annoncering i aviser og magasiner, samt annoncering i bannere på nettet. Og det har ikke mindsket efterspørgslen.” Men AdWords bliver ikke skåret væk: ”Det er et rigtig godt værktøj for vores virksomhed. Det gør det enkelt at begå sig og få en forretning på internettet. Vi har aldrig ønsket at være traditionelle. Vi ville være et internetrejsebureau,” fortæller Tom Riisom. Samlet set tilbyder parret i dag rejser til 50 destinationer, blandt andet Namibia, Argentina, Sydafrika, Azorerne og Lapland.

AdWords er et rigtig godt værktøj for vores virksomhed. Det gør det enkelt at begå sig og få en forretning på internettet.

Tom Riisom, Indehaver, Hippo Tours